• Vores lokale sponsorer

Info om asfalt og fibernet!

Så er der nyt fra Vordingborg Kommune om det igangværende gravearbejde samt nyt fra Fibia om fibernettet på Nyord.

Afvandingssystemet på Nyord
Vordingborg Kommune har arbejdet ihærdigt for at færdiggøre den gennemgribende renovering af afvandingssystemet på Nyord og de vil i de kommende dage færdiggøre arbejdet. Rabatterne jævnes og der afsluttes med græsfrø.

Hvis vejret arter sig, vil der i denne uge blive gravet af til udlægning af en grov asfalt alle de steder hvor der er gravet på tværs af vejen eller de steder hvor det har været nødvendigt at bryde asfalten op. Det vil betyde der kommer nogle dybe udgravninger, men der bliver lagt plader over de fleste steder. Tanja Wichmann Jørgensen, der er driftsleder i Vordingborg Kommune, gør alt hvad hun kan for at der også bliver lagt asfalt på fredag. Derfor kan der blive et par dage hvor det kan blive svært at komme rundt i bil, så en opfordring skal lyde om at parkere på parkeringspladsen de kommende dage.

Der skal fra bestyrelsen i Forening Nyord lyder mange roser for det arbejder der er lavet og ikke mindst den måde det er foregået på.

Parkeringspladsen
Til efteråret gøres der en del ved parkeringspladsen ved indkørslen til byen. Nærmere om det i en kommende nyhed.

Fibernet på Nyord
Nettet er lagt i jorden i Nyord by samt ud til og med Nyordbroen. Desværre er det nuværende søkabel, der forbinder Nyord med Ulvshale, ikke brugbart og Fibia skal derfor udføre en ny underboring under vandet fra Nyord til Ulvshale, der sikrer forbindelsen til det øvrige fibernet.

Tidsplanen er ikke helt sikker, idet Fibia ikke har fået tilladelsen til den nye underboring ved Nyordbroen endnu, men hvis den kommer som planlagt ser tidsplanen således ud:

Underboring og gravearbejde fra 17. marts til 2. april 2019
Installation i boligerne fra den 5. april til den 17. april 2019

Som sagt er tidsplanen ikke udstedt med garantier, men hvis alt går vel skulle vi have vores nye fiberbasseret internet kørende fra medio april i år.

På vegne af bestyrelsen Forening Nyord
Kenneth Lau Rentius

Comments are closed.