• Vores lokale sponsorer

Nyords dialekt

Dialekten på Nyord

Nyord Lokalhistoriske Forening udgiver 3-4 gange om året medlemsbladet “Nyord Lokalhistoriske Tidende”. Fra dette blad stammer denne og flere af de andre artikler.

Dialekt og dogmer

Dialekten på Nyord

Hvad var det særlige ved dogmekalenderen? Var det dialekten?

Af Per Werge

På Nyord bor der (i 2007) kun ni indfødte norboere. Alle øvrige er fraflyttet, og sproget, dialekten, kan ikke videreføres på lidt længere sigt. Så det var i virkeligheden her, Michael Stolt på Nyord udførte en pionérhandling, da han med Ejner Stolt som gennemgående figur lavede dogmejulekalenderen i 2005 og gjorde et stort arbejde ud af at skrive talesproget på Nyord-dialekt og i lydskrift.

Ejner Stolt

Man tror gerne, at disse to ophavsmænd til dogmekalenderen, Michael og Ejner Stolt, har mere end een ræv bag øret – ? Måske pønser de på den næste dogmehistorie – så vil vi få nye syn for sagn om Nyords dialekt.

Ejner Stolt er født på Nyord og på fædrene side har alle hans (kendte) forfædre levet på Nyord som fiskere m.m. og tilbage i tiden også som lods.

Michael Stolt har ligeledes sine forfædre på Nyord så langt tilbage, som nogen har kunnet fortælle, dvs. fem-seks generationer. Tilsammen en absolut troværdig duo mht. kendskab til dialekten, og Ejner den af de to, der bedst kender og kan bruge den.

Spørger man dem selv, mener de dog, at meget af den oprindelige dialekt er forsvundet allerede i 1960erne eller før. Der blev optaget en radiomontage i 1960ernes begyndelse om livet på Nyord, formentlig foranlediget af planerne om byggeri af en radiostation og bro til øen. Den udsendelse dokumenterede naturligvis, hvordan dialekten lød på dette tidspunkt, men den er muligvis gået tabt ved en brand.

En anden optagelse stammer ifølge Københavns Universitets dialektforsknings Institut fra 1972, optaget med fisker Emanuel Nielsen, født 1887. Der kendes desuden en båndptagelse fra 1980erne med Ejners farbror Helge Stolt, der var født i 1919. Clem og Rita på Nyord er i besiddelse af dette bånd, som blev demonstreret ved et lokalhistorisk arbejdsmøde i “vaskehuset” på Nyord vinteren 2007.

Blandt de indfødte norboere er Eva Marschner-Jensen, der boede i Gård nr.3 indtil nytår 2006/2007 og nu bor i Nykøbing Falster, efter Michaels og Ejners mening den person i dag, der mest autentisk taler nyordsk. Hun var en stor del af sit voksenliv ude at sejle med sin mand i handelsflåden og bevarede måske derfor sin dialekt nogenlunde intakt.

 

Dialektkort

Støij?

I det meste af Danmark udtales ordene med “stød” (lyserødt på kortet), på midtsjælland endda med dobbeltstød, f.eks. landsbyen Skee (ské-é). På sy’havsøerne er der ikke stød, men en blø’ u’tale (blå farve på kortet), og i Det sy’fynske Øhav synges endda på sætningerne (grønt område på kortet). Gælder det også på Nyord?

Er der en Nyord-dialekt?

I den danske dialektforskning optræder der ikke nogen Nyord-dialekt. Der tales ømål. Det nærmeste, man kan komme, er at skulle afgøre, om norboerne talte mere sydsjællandsk end mønsk, og hvis det var mønsk, om det så var øst- eller vestmønsk.

Dette er, hvad der fremgår af Københavns Universitets udmærkede hjemmeside om Danmarks forskellige dialekter, se www.dialekt.dk.

Ellen og William Houman mener afgjort ikke, nyordsk er sjællandsk. Sprogtonen er lidt syngende som i Det sydfyske Øhav, mens mange ord er som på Østmøn eller tæt herpå. De mener dog, at der også er en hel del ord, som er specielle for Nyord, og at udtalen også indeholder forskelle, f.eks. har nyordsk ikke den nasale lyd som mønsk har f.eks. i “e spåing stråingsan” (en spand strandsand), og blødt d udtales ikke på nyordsk, men bliver til ij eller -ier, på østmønsk til -e.

Der er ingen vej udenom: I (vi norboere) må selv afgøre ved at se f.eks. i ordbogen her, om Nyord har (haft) in egen dialekt, eller er en variant af østmønsk. Giv os gerne flere eksempler, der kan vise, hvor nyordsk hører til blandt de danske dialekter:

Ordbog:

Nyord Østmøn Rigsdansk
bawer baver bager
bawetter bavætter bagefter
besøj besy besøg
bran brææ brænde
dajli deili dejlig
daw daue dav
daving dag dagen
diem dier deng der dem der
duu døv du
etter etter efter
forluwen forloft forlovet
gaje gaa gade
gjur gør
gur guer går
huvjet hovje hovedet
hyire hyre høre
jjøre jøre gøre
koum kong’ komme
laue lav’ lave
muar mou mor
mue mue
møje mye møde
nier nier ned
nué nue
siel sæle selv
skie skie ske
skuje skulle skulle
smaue smav’ smage
Staje Stææ Stege
stajt sil stæit sil stegt sild
stiel stjel stjæle
søj sye sød
uij yv ud
vied hus ved
vije vee vide
vuer vo vores
yre yrr øre
oul oul ål

 

Nyordske sentenser:

Efter al den snak om nyordsk som enten østmønsk eller måske sy’fy’nsk – tja, Ellen Houman er helt uenig i, at Nyords dialekt er den samme som på Østmøn, – ja så er det vist på tide med en prøve på læserens viden om nyordsk. Her følger et par sentenser, hentet fra det virkelige liv, som alt sprog jo er, og som det udspandt sig på Nyord før i tiden. Redaktionen vil meget gerne vil have oversat disse sætninger til rigsdansk, men kan ikke udlove egentlige præmier for at svare rigtigt, dog måske anbefale en Noor bitter for egen regning, hvis vinderen f.eks. besøger Noorbohandelen på Nyord:

  • Nu må du vare taserne
  • I må fanden danseme ikke søle i slagræsset
  • De er hielt tossede, jeg er bråtet op og nier aj bienene
  • Når du leder mågeæg må du vare hølkerne når du skal over floderne
  • Joe tak – men kun et lille søl
  • Ka´ dutte støvle en hovedkra´

(citat Ellen Houman)

En bandeordbog

Dogmekalenderen har mange bandeord (de må jo høre til på en ø, der førhen blev omtalt som ugudelig, ikke mindst af præsten i Stege), og de gælder ikke rigtig som dialekt, mere som sociolekt, dvs ord man bruger i bestemte miljøer. Her er nogle kraftige udtryk fra kalenderen:

  • va kraaf´en
  • graf’me
  • krafme
  • kraf´stajlme
  • kraf´ederspark´me
  • til helviede
  • fannenras´me
  • som ien i dæ sort’ste helviede

Comments are closed.