Nyheder

Nyord Havn er igen blevet uddybet

Flere storme og ikke mindst stormfloden i 2023 har bidraget til mere sand i havneindløb og i selve havnen. Derfor har bestyrelsesformand Tom Hansen ledt med lys og lygte efter et uddybningsskib, der kunne klare opgaven. Ikke en helt triviel opgave, idet der ikke længere er så mange skibe, der…

Læs mere…

Lokalt arrangement for Nyords grundejere

Foreningen Nyord inviterer Nyords beboere og grundejer til et lokalt fælles arrangement. Tilmelding til Klaus Simonsen på telefon 4292 0007 eller e-mail simonsen.nyord@gmail.com seneste den 1. oktober 2023. Læs hele invitationen nedenfor.

Læs mere…

Ramslaget bagtil ligger stille under kuling og høj søgang

Nyord Havns vestmole renoveret.

Det kostede 600.000 kr at forny spunsvæggen og fylde op samt støbe og opsætte nyt rækværk. Men nu er en sikker vestmole klar fra nytåret 2022/23 og de næste 40-50 år. Med økonomisk støtte på knap halvdelen fra LAG (Landdistriktsmidler og EU) er renoveringen udført, og dermed sikres havnens fortsatte…

Læs mere…

TV2 Øst var på cykeltur til Nyord

I løbet af sommeren cyklede journalist Tine Rock fra TV2 Øst rundt i vores region og turen gik også til Nyord. Du kan se udsendelsen, der varer omkring 8 minutter, nedenfor. Tryk på play-knappen og juster eventuelt lyden! Du kan også udsendelsen direkte på TV2 Østs hjemmeside via linket her.…

Læs mere…

Så skal bådene atter på land!

Sæsonen for bådene i Nyord Havn er ved at være slut og det betyder der skal trækkes i arbejdstøjet når den store mobilkran kommer og løfter dem på plads. Det sker lørdag den 17. oktober 2020 omkring middag – vi ligger som vanligt i halen af bådene i Stege Havn,…

Læs mere…

Nyt fra Forening Nyord samt Nyord Havn!

Bestyrelsen i Foreningen Nyord har skrevet til Naturstyrelsen i forbindelse med opsætning af hegn på Vesternæsmarken. Der er blandt flere af øens beboere stærk utilfredshed med, at der er opsat hegn, der blokerer den sti der fører ned til Vesternæs, med mindre man vil gå inde på marken sammen med…

Læs mere…

Aflysning af generalforsamling i Nyord Havn

Set i lyset af Covid-19, og myndighedernes anbefaling, er generalforsamlingen i Foreningen Nyord Havn aflyst d. 27. marts. Ny dato for generalforsamling vil følge, når situationen normaliseres igen. På bestyrelsens vegne,Tom Hansen

Læs mere…

Nyords Kolde Gys en realitet!

Så blev det endelig en realitet! Nyords Kolde Gys, som vinterbadeklubben hedder, har nu fået sin badestige i Nyord Havn. Til trods for det ikke har været rigtig vinter, så har det ikke været uden udfordringer for vinterbaderne at benytte havnebassinet og det uanset hvor meget høj- eller lavvande det…

Læs mere…

Havnen har sat kryds i kalenderen!

Bestyrelsen i Nyord Havn har fastsat dato for generalforsamling og den finder sted fredag den 27. marts 2020 kl. 19.00 i Nyord Forsamlingshus. Dagsorden mm vil naturligvis blive udsendt i henhold til vedtægterne. Herudover er den årlige vedligeholdelsesdag på havnen fastlagt og det bliver lørdag den 9. maj 2020 kl.…

Læs mere…

Julebrev fra Nyord Havn

Nyt takstregulativ gældende for 1. januar 2020 kan læses på hjemmesiden her.

Læs mere…

Landgang for havnens både

Så er endnu en sejlersæson ved at være slut og tiden nærmer sig hvor bådene kan komme på land. Det sker lørdag den 12. oktober om formiddagen. Tidspunktet er afhængigt af hvornår Søren Kran er færdig med optagning af både i Stege Havn samme dag. Så reserver tiden og gør…

Læs mere…

Fladtankerløb 2019

Det kan lyde en smule spøjst, men ikke desto mindre gennemfører Dansk Veteran Motorcykleklub (DVM) et af deres årlige fladtankerløb. De kommer forbi Nyord på lørdag den 29. juni 2019 fra ved ca 11.00 tiden og de kører igen seneste ved middagstid. Fladtankerløbet har sin oprindelse fra 1927 da motorcyklens…

Læs mere…

Nyhedsarkiv:

Nyord Havn får 125.000 kr til synkende mole

Fanefjord Sparekasses Fond har med en tildeling i marts 2014 på 125.000 kr reelt gjort det muligt at gennemføre en renovering af en sidste mole, der truer med sammensynkning på Nyord Havn. Dermed vil havnen være nyrenoveret hele vejen rundt bortset fra pæleværket ved indløbet.

Erfaringsmæssigt holder en total renovering af denne havn 40 år, men da de første af istandsættelserne fandt sted for en halv snes år siden, kan havnen med en fornyet vestmole forvente at fungere uden store tunge projekter de næste 30 år.

Dette var også, hvad Foreningen Nyord Havn pegede på, da den sendte ansøgningen til Fanefjord Sparekasses Fond. For lokalområdet er havnene en vigtig del af den såkaldte kulturarv og en vigtig attraktion for både den lokale befolkning og områdets turister. Men også en økonomisk tyngende attraktion.

Havnen, der blev anlagt 1880-1900, drives af den lille lokale forening Nyord Havn, der selv skal skaffe indtægterne til drift og vedligeholdelse. Men når de nødvendige istandsættelser optræder med få års mellemrum, kan havnens indtægter ikke slå til. Siden ca. år 2000 er østmolen renoveret for 240.000 kr, landbolværket for 330.000 kr, det østlige molehoved for 75.000 kr, nyt havnekontor 60.000 kr og inderste del af vestre mole er netop afsluttet for 380.000 kr, Ialt 1.085.000 kr.

Af disse udgifter fik havnen ca. 2006 et hjælpende tilskud til østmolen på 120.000 kr fra LAG, landdistriktsmidlerne, men har afholdt de øvrige selv via en behjælpelig, men rentetung kassekredit i Møns Bank. Havnens gæld har forhindret yderligere låntagning til den sidste del af vestmolen (250.000 kr), men med fondens tilskud bliver sådan et lån muligt. Havnen vil anmode Vordingborg kommune om at yde en lånegaranti, så renten kan komme længere ned end på den kassekredit på p.t. 11,5 % p.a., som havnen ellers er henvist til.

Nyord Havns duc d’alber sat op igen

Ikke mange sejlere tør i dag manøvrere i en havn uden motor og stævnskrue, men det gjorde sejlskibene for 100 år siden ved hjælp af trosser tøjret til pæle i og omkring havnen. Men så fik skibene motorer, og pælene blev overflødige og forgik med tiden.

Nyord Havn var så heldig for et par år siden at søge om og få bevilget penge til nye pæle, duc d’alber, af A.P.Móller og Hustru Chastine Mc-Kinney Móllers Fond til almene Formaal. De gamle pæle havde holdt i over 100 år, men blev så bortset fra en enkelt af de tre på østsiden af havnen skruet ned af isen i vinteren 2008-09.

Du er de endelig genopstillet og giver havnen lidt af sit tidligere søfartspræg tilbage.

Sammen med udgiften til pælene bevilgede Mærsk-fonden penge til en 30 meter lang flydemole til fortøjning af småjoller og som badebro. Ialt 270.000 kr.

Oprindelig stod der også to duc d’alber midt i havnebassinet, men de blev sløjfet ved en modernisering af havnen ved nedramningen af de nuværende fortøjningspæle.

Duc d’alber er for at tåle et vandret træk fra trosser til skibene opbygget som bundter af skråt nedrammede kraftige pæle, holdt sammen af jernlænker eller –bånd. Navnet stammer fra Nederlandene, hvor pæletypen vandt indpas i havnene omkring år 1500, mens Nederlandene hørte under Spanien. Den spanske guvernør af Nederlandene var netop hertug (Duc) af Alba, der på den måde kom til at navngive en forhalings-stolpe.    Pw

Nyord Havn fik 270.000 kr af Mærsk-Fonden

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal sendte i 2011 Foreningen Nyord Havns bestyrelse den meddelelse (underskrevet af Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller), at fonden efter ansøgning har bevilget genetableringen af de tre is-nedskruede duc d’alber øst for havnen samt udlægning af en 30 meter lang flydemole og bølgebryder vest for havnen til fortøjning af øens fiskejoller og andre småbåde.

Flydebroen var på plads først i juli 2011 og skabte stor fornøjelse hen over sommeren, ikke mindst hos badegæsterne. Til hjælp for de ældre gæster fik den påmonteret et solidt gelænder ved trappen ned i vandet. Duc d’alberne nåede ikke at komme op i 2011, men opstilles i juni 2012 i tilknytning til andre arbejder på havnen.

 

 

Comments are closed.