Kære læser,
Vi kan godt afsløre, at der sker rigtig mange spændende ting i Foreningen Nyord og det kan du blandt andet følge med i ved at læse foreningens referater fra bestyrelsesmøderne og den seneste generalforsamling. De seneste opdateringer er fra bestyrelsesmøderne, der blev afholdt henholdsvis den 4. februar og 3. marts 2017 samt generalforsamlingen den 31. marts 2017.
Formandens beretning fra generalforsamlingen 2017 indholdt følgende hovedpunkter:
- Der er holdt 8 bestyrelsesmøder i årets løb.
- Marianne Skjødt er fraflyttet, dvs. bestyrelsen har været et medlem færre end ellers.
- Der er holdt møde med kommunen om p-pladsforholdene.
- Spildevands-bortledningen, som er i dårlig forfatning, er gennemgået af et lille udvalg. Indgik i møde med kommunen.
- Fanefjord sparekassefonden har bevilget et mobilt musikanlæg til øens foreninger.
- Kenneth Lau Rentius har retableret øens hjemmeside.
- Foreningen udsendte et nyhedsbrev i januar, men har ikke afholdt informationsmøde.
- Der er indkøbt ny opslagstavle m magnetholdere til placering ved vaskehuset, idet den gamle er kaput.
- Internetforbindelsen til øen, bør forbedres. Den opstillede repeater-mast ved indkørslen til byen og den nye mast på Hegnede bakken har forbedret forholdene for dem, der ligger ”forrest” i retning mod masterne, men mange huse har stadig elendige modtageforhold. En del puljer kan støtte it-forbedringer, men der skal laves en del research først. Foreningen vil i det kommende år se på muligheder for forbedringer.
- Broen til Nyord har 50 års jubilæum i 2018. Foreningen Nyord vil høre øens øvrige foreninger, om der er grundlag for at lave noget ekstra ud af jubilæet.
- Foreningen overvejer vedtægtsændringer, idet der er visse mindre detaljer, som bør opdateres.
Du kan læse alle referaterne her.
/Kenneth Lau Rentius