Historie
Nyord Forsamlingshus historie fortælles fornemt gennem talen fra 100-års jubilæet:
Tale
Vi er nu samlet til Forsamlingshusets 100-års jubilæumsfest og jeg vil, efter at have læst de gamle håndskrevne protokoller igennem, give et lille historisk overblik over begivenhedernes gang i Huset.
Det hele startede med at der blev nedsat et byggeudvalg og den 9. januar 1907 blev den første generalforsamling afholdt, og her besluttede man at:
Stuen kunne udlejes til møder for 3 kr.
Køkkenet med spisekammer for 1 kr.
Salen for 7 kr.
Der blev valgt 5 mand til at lave et lovudkast.
Byggeudvalget skulle så hurtigt som muligt og så billigt som muligt indrette Forsamlingshusets lokaler og opstille et lille udhus.
Lovudvalget holdt 2 møder og derefter blev lovudkastet så fremlagt 2 dage hos hver af de 4 købmænd der var på øen på det tidspunkt.
13. februar 1907 blev der så afholdt generalforsamling hvor man behandlede 2 punkter og det var lovudkastet og valg af bestyrelse.
Lovudkastet blev vedtaget og skulle træde i kraft når huset var færdigt, der blev også valgt en bestyrelse, som bestod af:
Mejerist Christensen
Rorsbetjent Jacob Jacobsen
Sognefoged Jan Johansen
Gårdbestyrer Marius Johansen-Stolt
5. A.P. Larsen
I februar 1907 holdt byggeudvalget møde for at bestemme hvor meget man skulle forlange i leje af stuen som Nyord Sangforening ønskede at benytte. Man vedtog at sætte prisen til 1 kr. månedlig.
Den 11. december 1907 var der så generalforsamling. Dagsorden var ”Byggeregnskabets fremlæggelse og Overdragelse af bygningen til aktionærerne”. Regnskabet over bygningen samt årsregnskabet blev godkendt enstemmigt, hvorefter byggeudvalget fratrådte.
Bestyrelsen fik overdraget regnskabet og udgiften ved bygning af huset var kr. 3.229,07, der var indtægt i form af aktiebreve, frivilligt bidrag, lån i sparekassen m.m. for kr. 2.875,30, hvilket vil sige at der var en gæld på kr. 353,77 og det var mange penge i 1907. Bestyrelsen konstituerede sig og Rorsbetjent Jacob Jacobsen blev valgt til formand og Gårdbestyrer Marius Johansen-Stolt til næstformand, på samme møde vedtog bestyrelsen:
At lade Foramlingshusets love trykke i 200 eksemplarer.
At lade lave et køkkenbord, musiktribune samt bord og bænke.
At entreen ved det kommende aktionærbal for aktionærer skulle være 75 øre for en herre og 50 øre for en dame. Og at hver aktionær har lov til at tage en dame med.
At udbyde beværtningen ved forestående aktionærbal.
I 1909 afholdt det første Børnebal. Kontingent blev sat til 35 øre for hvert barn. Voksne der ville overvære børnenes dans skulle betale 25 øre.
Om et møde holdt på mejeriet i marts 1909 står der i protokollen Efter mundtlig overenskomst med danselærer Fr. Andersen er der givet tilladelse til at benytte Forsamlingshusets lokaler i 16 aftener til danseøvelser, mod at der betales fuld takst for benyttelsen ved afdansningsballet.
I april 1909 afholdtes bestyrelsesmøde hvor der blev forhandlet angående mundtligt svar fra sognerådet om leje af den lille sal. Da sognerådet ikke ville give 45 kr. om året for 20 aftener, vedtog man at sende dem et tilbud om 40 kr. for 15 mødeaftener.
Det har åbenbart været en vanskelig sag for lørdag aften den 24/4-09 holdt man bestyrelsesmøde, hvor der blev taget standpunkt til sognerådets anmodning om at leje den lille sal i 1 år for 35 kr. for 15 mødeaftener – deri indbefattet lys, varme og rengøring. Sognerådet skulle så selv påtage sig at vedligeholde ilden i kakkelovnen samt påse at ingen går ind i salen med træsko.
Så springer vi til 1914, hvor det på generalforsamlingen i februar blev overdraget til bestyrelsen at fremskaffe overslag over tilbygning til Forsamlingshuset.
Man holdt en ekstraordinær generalforsamling og det blev vedtaget udvide og bygge veranda. Det blev overladt bestyrelsen at ordne pengeforholdene.
3 dage senere holdt bestyrelsen møde hvor der blev underskrevet en kontrakt med Tømmer P. Jensen gældende for ombygningen.
I 1916 vedtog man at søge oplysning om hvor meget det ville koste for at rette stengærdet op. Og samtidig vedtog man at sætte prisen på varmen op til 60 øre for et møde. Det blev også besluttet at sætte overskuddet for 1916 i Sparekassen. Og til sidst blev det påpeget at alle de der benytter stuen efter at generalforsamlingen er hævet når kun salen er lejet, må betale 10 øre.
I 1918 besluttede man at afholde høstbal sammen med Ungdoms- og Fiskeriforeningen. Billetter til ballet blev fastsat til 1 kr. for herrer og 75 øre for damer.
I 1921 besluttede man at nedrive og omsætte kakkelovnen. Og det blev vedtaget at antage et tilbud fra tømrer P. Jensen om opsætning af stengærdet for 225 kr. + kalk, cement og grus.
Og så et lille udpluk fra generalforsamling 4. marts 1926. Det vedtoges at opsætte en plakat til påmindelse af de forældre som har børn der laver ufred ved huset, om at holde disse derfra.
Og endnu et fra 5 januar 1930. Det vedtoges at afholde et bal i nærmeste fremtid. Det vedtoges at børn, ikke hunde må komme med til ballet. Billetprisen blev kr. 1,25 pr. person.
I december 1931 blev der holdt aktionærbal, og i anledning af Forsamlingshusets 25 års jubilæum var der var udlagt lister til fælles kaffebord hos købmændene.
I 1932 blev afholdt ekstra generalforsamling angående beværterbevillingen. Det blev enstemmigt vedtaget at Forsamlingshuset skulle forny bevillingen som afholdsbevilling. Det blev overladt bestyrelsen af fremskaffe en vært eller ordne det på bedste måde til Forsamlingshusets fordel.
Men 6 dage efter holdt man en ekstra generalforsamling angående beværterbevillingen. Der blev med stemt med 10 stemmer for at der ingen bevilling blev. Generalforsamlingen gav bestyrelsen bemyndigelse til at antage en vært. På et møde efter generalforsamlingen blev det vedtaget at bestyrelsen skulle bekendtgøre om der var nogen aktionærer som ville påtage sig beværtningen i restauratør Fr. Olsens navn.
Denne sag endte da gudskelov godt, for på bestyrelsesmøde i januar 1932 angående vært. Var der kommet ansøgning fra Regine Madsen og hun blev antaget.
I 1934 blev det på en generalforsamling overladt til bestyrelsen at søge oplysning om hvad det ville koste at lægge nyt tag på søndersiden af huset. Der kom et tilbud fra Helmut Espensen på pålægning af tagpap for 221,- kr.
Senere på året i 1934 tilbød Helmut at reparere stengærdet for 10 kr. og 35 øre og det blev vedtaget.
I 1941 sker der noget sjov. Bestyrelsen er samlet for at behandle en skrivelse fra politikontoret i Stege om nye bestemmelser for beværtningen. Selve skrivelsen er ikke i protokollen, men man gik ind for pkt. 3, hvori der blev givet tilladelse til servering af stærke drikke i en 3 måneders periode og i henhold til skrivelsen skulle januar, februar og marts måned betragtes som 3 måneders perioden. I de øvrige måneder af året ville der kun kunne gives tilladelse til udskænkning af stærke drikke én gang om måneden. Man ville rette forespørgsel til restauratør Olsen om at fortsætte som beværter. Regine Madsen havde givet et tilbud på beværtningen som vikar for restauratør Olsen, i 5 år fra 1941 til 1945.
I 1949 beslutter man at købe en kakkelovn til salen.
I perioden 1949 til 1958 skete der ikke noget nævneværdigt, men den 16. december 1958 modtager Forsamlingshuset en skrivelse fra Knud Lang i Stege med et beløb på 3.000,- kr. til et nyt gulv i salen. Ved samme lejlighed, blev der lagt 72 tagplader og restbeløbet blev brugt til en ny kakkelovn.
Den 1. maj 1962 blev Harry Hansen antaget som vært og kontrakten skulle løbe indtil der forelå en opsigelse fra en af parterne, de fleste af os ved jo at det blev et rigtigt langt kontraktforløb, der kom til at vare i 30 år, Harrys kone Ester, stoppede jo først som vært i 1992.
Igen er der en periode hvor der ikke sker de helt store ting. I 1970 afholdes det første bankospil for at skaffe penge til istandsættelse af huset.
Senere på året i 1970 ville man undersøge hvad det ville koste at få lavet en tilbygning til huset til indretning af toiletter og garderobe samt istandsættelse af salen.
3 år senere i 1973 strammes grebet, for bestyrelsen modtog en skrivelse med påbud om en gennemgribende istandsættelse af køkkenforholdene og påbud om etablering af toiletforhold med vandkloset og håndvask og det skulle være etableret inden 1. oktober 1974. I protokollen står at bestyrelsen tog dette til efterretning, og man enedes om at undersøge hvem der var aktionærer i huset . Når spørgsmålet var afklaret ville man så indkalde ekstra generalforsamling og høre aktionærernes stillingtagen til husets mulige fremtid.
4. august 1974 holdt man bestyrelsesmøde og der var indkommet tilbud fra håndværkere og det beløb sig til kr. 60.534,50, og så skulle der lægges 15% moms oveni. Og der manglede tilbud fra elektrikeren. Det var bestyrelsens opfattelse at beløbsrammen med moms og andre omkostninger sandsynligvis vil blive ca. kr. 100.000,- og da beløbet oversteg hvad der var økonomisk forsvarligt, besluttede man at rette henvendelse til myndigheden om der var en mulighed for at søge dispensation og så fortsætte med huset som det var.
Bestyrelsen skriver til Sundhedskommissionen den 15/8-74, og 11 dage senere svarer kommissionen, at man efter indstilling fra levnedsmiddelkontrollen giver den ansøgte dispensation fra påbud om istandsættelse indtil den 1. oktober 1975, idet det samtidig blev bemærket, at yderligere forlængelse af fristen ikke kunne forventes imødekommet.
Så kom der skub i sagerne. Ungdommen på øen viste stor interesse for at bevare huset og havde givet tilsagn om gratis arbejdskraft for at billiggøre istandsættelsen og tillige igangsætte forskellige aktiviteter som bankospil, loppemarked m.m. for at skaffe midler.
I sommeren 1975, nærmere den 6. juli, blev der afholdt det første store loppemarked på øen.
Og i maj 1976 indkaldes til et orienterende møde hvor man redegjorde for bestyrelsens planer for istandsættelsen og der blev nedsat forskellige frivillige udvalg.
Hvornår huset blev færdigt fremgår desværre ikke af protokollen.
Men den 30. januar 82 er der indkaldt til stor møde i huset og der står at diskussionen gik meget højt om hvorfor der ikke var blevet holdt generalforsamling m.m. i de forløbne år. 18. september 82 holder man så generalforsamling og formanden, Gert Laurentius, aflagde beretning om årene der var gået med diverse aktiviteter og hvorfor der ikke var indkaldt til generalforsamling noget før.
I efterårsferien blev der holdt et loppemarked der gik over al forventning, med et ret pænt overskud. Desværre fremgår det ingen steder hvor stort overskuddet var !!!!!!
Den 1. december 1986 blev der så afholdt generalforsamling, og huset var på det tidspunkt gældfrit. Hele den samlede bestyrelse afgik med undtagelse af Anker. Den nye bestyrelse kom til at bestå af: Jørgen Jansen, Ellen Johansen, Poul Hansen og undertegnede. Der var genvalg til revisorerne, det var Richard Stolt og Kaj Nielsen og for deres vedkommende blev det også lang og tro tjeneste, da de trådte tilbage havde de været revisorer 19 år.
Da vi, i 1986, kom i bestyrelsen var man på øen i gang med at tilmelde sig til Ulvshale Vandværk og fristen var faktisk udløbet, så det første vi gjorde var at få tilmeldt forsamlingshuset. Vi skrev til samtlige beboere og indkaldte til et møde for endnu engang at finde ud af om der var interesse for at bevare huset. Der var nok at tage fat på og det var en uoverkommelig opgave for bestyrelsen alene. Vi havde godt nok overtaget huset gældfrit, men da vi skulle tilsluttes til vandværket var vi tvunget til at låne penge i banken.
Gudskelov, var så at sige samtlige på øen indstillet på at give den en skalle. Vi blev også enige om at udstede nye andele for at få nogle kroner i kassen.
Vi gik i gang med en gennemgribende renovering af huset, og alle var med både Nyordboere og tilflyttere, det var faktisk en rigtig god tid vi havde. Der blev knoklet, den gang var vi jo også alle sammen 20 år yngre. Jeg husker tydeligt, at min far og jeg skulle holde vores 100 års fødselsdag i marts 87 og vi var i fuld gang med renoveringen. Vi skulle holde festen om lørdagen og fredag aften kl. 22.00 satte Per Møller som det sidste de nyindkøbte lampetter op i salen og så var vi færdige. Vi holdt så et kæmpe loppemarked den
1. august 87. På selve dagen var vi 100 personer der hjalp til, og for at de besøgene kunne kende os, havde vi fået lavet røde T-shirts med teksten ”Nyord – et godt sted at være” . Det blev en kæmpe succes og vi fik så mange penge ind at vi kunne investere i 16 nye borde og 100 stole.
I marts 1988 udsendte vi det første nr. af Hovsa.
På generalforsamlingen i 1989 kom Finn Glimø ind i bestyrelsen og på samme gen.fors. blev vi enige om at holde et nyt loppemarked i juli måned.
Der blev taget mange initiativer til forskellige aktiviteter for at skrabe penge sammen til Huset. Bl.a. blev der sommeren 89 dyrket havre på mejeri Pers mark og da havren var høstet holdt vi høstfest i god gammel stil. I december blev havren så solgt som juleneg.
Der blev trykt streamere med teksten ”Nyord – et godt sted at være” som vi solgte for 10,- kr. og de gik i flere år som varmt brød.
Ind imellem gik bølgerne højt på vore generalforsamlinger, der var næsten lige så mange meninger som deltagere, men det endte som regel i god ro og orden alligevel.
Vi begyndte også at samle flasker ind nede på havnen og sælge dem til fordel for Huset og det ved alle her jo at vi stadig gør.
I 1991 havde vi en udstilling af gamle Nyord billeder for samtidig at vise huset frem. Der var gratis adgang og vi havde åbent i 2 eftermiddage, det blev en stor succes, idet der var 209 besøgende.
Fra 1992 blev det vedtaget at medlemmerne i huset skulle betale et årligt kontingent . Og vi begyndte det langsommelige arbejde med at få indkaldt de gamle andele for at kunne lave vedtægten lavet om fra 1907. På en ekstraordinær generalforsamling grundlovsdag 1993 blev den nye vedtægt godkendt.
Efterhånden blev klipfiskeaftenen til en årlig tradition.
Høstfest holdt vi også i nogle år.
Det første vælgermøde blev holdt i 1997 med gule ærter og valgflæsk, og der kom Nyord virkelig på landkortet for både lokalavisen, Berlingske Tidende og TV2-Øst dækkede begivenheden. Efterhånden trængte huset igen til en alvorlig ansigtsløftning og vi forsøgte at skaffe midler til det så vi kunne sætte håndværkere på opgaven. Det var ikke bare lige, men det lykkedes til sidst for os i 1999 at få tilsagn fra Bygge og Anlægsfonden om at bevilge os et etableringstilskud på op til 52.700,- kr., men så skulle vi selv skaffe det dobbelte. De penge lånte vi i banken.
I slutningen af 1999 blev der så taget hul på en gennemgribende renovering af huset og det blev færdigt i foråret 2000. Det var dejligt at vi igen kunne være stolte af vort Forsamlingshus.
For så hurtigt som muligt at kunne betale ned på vores gæld til banken, skulle vi igen være kreative og finde på indtjeningsmuligheder. Et loppemarked koncentreret kun i huset blev afholdt i efteråret 99.
I foråret 2000 startede selvbetjeningsloppemarkedet i vognen igen og den sommer omsatte vi for 20.000,- kr. på 4 mdr.
Vi havde Møns Amatørscene herovre med skuespillet ”I dit korte liv”.
Vælgermøde holdt vi igen i 2001, nu var det også blevet en tradition.
I 2002 var Møns Amatørscene igen herovre, denne gang med teaterstykket ”Brudstykker”.
I 2003 fik vi lydisoleret salen. Og i 2003 søgte vi tilskud hos Bygningsudvalget i Møn kommune til udskiftning af taget , skorstenen og nye vinduer. Vi fik bevilliget et rente- og afdragsfrit lån på 64.000,- kr.
Møn kommune havde lovet os at lave stensætningen, men det blev aldrig til noget, så vi måtte selv til lommerne for at få det lavet.
Vi måtte også igen i gang med at ændre vor vedtægt, da vi ikke længere måtte kalde os et A.m.b.A. Fordi forsamlingshuse ikke er erhvervsdrivende virksomheder. Så i 2004 fik vi så en ny vedtægt.
Da der var kommunalvalg igen i 2005, ja, så havde vi vælgermøde igen.
Sidste år fik vi nye bordplader, de gamle havde så holdt i 20 år.
I december 2006 købte vi et dejligt nyt komfur med 5 gasblus og det er lige blevet tilsluttet.
Og den allersidste nyanskaffelse vi har fået er en opvaskemaskine, det er jo en noget der har været bragt op mange gange. Det er på foranledning af Ungdomsforeningen, for da foreningen blev nedlagt, blev det besluttet at indestående på bankbogen skulle overføres til forsamlingshuset og det var en dejlig 100-års fødselsdagsgave vi fik. Jeg vil derfor sige mange tak for gaven, jeg er overbevist om at alle der fremover lejer huset vil være lykkelige for det og tænk engang vi slipper for selv at vaske op efter festen i dag.
Nu håber jeg ikke jeg har trættet jer alt for meget med dette udpluk af husets 100 årige historie, men til sidst vil jeg foreslå at vi råber et hurra for forsamlingshuset.
May Just