Nedenfor kan du se svarene på de spørgsmål, der oftest stilles til Formanden for Nyord Havn.
Kan jeg reservere plads i havnen som sejlende gæst?
Nej, det er ikke muligt at forudbestille eller på anden måde reservere plads i havnen.
Hvad koster det at benytte Nyord Havn?
Takster for for gæstesejlere er fastsat af Nyord Havns bestyrelse og du kan se dem her.
Hvor dyb er Nyord Havn?
Dybdegangen ved havneindsejlingen / havneindløbet er på 2,2 meter. Hvert år i april måned graves havnen ud hvis den er sandet til i løbet af vinteren.
Er der landstrøm der kan kobles til mit skib?
Ja, der er ved hver bådplads mulighed for at koble landstrøm (230 Volt) til båden. Du skal selv have forlængerledning med standard strømstik.
Er der indkøbsmuligheder på Nyord?
Ja, der er mulighed indkøbe kolonialvarer, brød og meget andet hos Nyord Ø-handel.
Restaurant Gaströ og restaurant Lollesgaard er Nyords spisesteder hvor der serveres frokost og aftensmad. Tjek åbningstiderne på de respektive hjemmesider. Noorbohandelen serverer lette retter, frokostanretninger, kaffe og kage samt en skarp til halsen.
Kan jeg købe brændstof til min båd?
Ja, Per Hansen på Nyord sælger diesel det kan rekvireres på +45 40 94 85 80.
Må jeg bruge min grill på havnen?
Ja, du må bruge grill på de grønne områder omkring havnen – bemærk der kan i tørre perioder være forbud mod at anvende grill på Nyord. Gå aldrig fra en tændt grill og brug grillen med omtanke. Husk altid at rydde op efter din grillaften!
Er der toilet og bad på havnen?
Ja, havnen råder toiletter og bad til både herre og damer. Toiletterner er udstyret med kodelås og koden udleveres på kvitteringen når man køber en bådplads. Hvis du ikke køber bådplads kan du adgang til toiletterne separat i havnens billetautomat.
Kan jeg få ferskvand til min båd?
Ja, der findes ferskvand der kan tappes fra vandhanen, der sidder på siden af den hvide toiletbygning. Der findes ekstra lang slange i redskabsskuret på havnen.
Er der overnatningsmuligheder?
Ja, Nyord har flere forskellige Bed & Breakfast overnatningsmuligheder og du finder dem her.
Er Nyord Havn med i Marinaguide.dk?
Ja, Nyord Havn er medlem af www.marinaguide.dk og du kan læse mere om Nyord Havn her.