Dialekten på Nyord

Nyord Lokalhistoriske Forening udgiver 3-4 gange om året medlemsbladet “Nyord Lokalhistoriske Tidende”. Fra dette blad stammer denne og flere af de andre artikler.

Dialekt og dogmer

Dialekten på Nyord

Hvad var det særlige ved dogmekalenderen? Var det dialekten?

Af Per Werge

På Nyord bor der (i 2007) kun ni indfødte norboere. Alle øvrige er fraflyttet, og sproget, dialekten, kan ikke videreføres på lidt længere sigt. Så det var i virkeligheden her, Michael Stolt på Nyord udførte en pionérhandling, da han med Ejner Stolt som gennemgående figur lavede dogmejulekalenderen i 2005 og gjorde et stort arbejde ud af at skrive talesproget på Nyord-dialekt og i lydskrift.

Man tror gerne, at disse to ophavsmænd til dogmekalenderen, Michael og Ejner Stolt, har mere end een ræv bag øret – ? Måske pønser de på den næste dogmehistorie – så vil vi få nye syn for sagn om Nyords dialekt.

Ejner Stolt er født på Nyord og på fædrene side har alle hans (kendte) forfædre levet på Nyord som fiskere m.m. og tilbage i tiden også som lods.

Michael Stolt har ligeledes sine forfædre på Nyord så langt tilbage, som nogen har kunnet fortælle, dvs. fem-seks generationer. Tilsammen en absolut troværdig duo mht. kendskab til dialekten, og Ejner den af de to, der bedst kender og kan bruge den.

Spørger man dem selv, mener de dog, at meget af den oprindelige dialekt er forsvundet allerede i 1960erne eller før. Der blev optaget en radiomontage i 1960ernes begyndelse om livet på Nyord, formentlig foranlediget af planerne om byggeri af en radiostation og bro til øen. Den udsendelse dokumenterede naturligvis, hvordan dialekten lød på dette tidspunkt, men den er muligvis gået tabt ved en brand.

En anden optagelse stammer ifølge Københavns Universitets dialektforsknings Institut fra 1972, optaget med fisker Emanuel Nielsen, født 1887. Der kendes desuden en båndptagelse fra 1980erne med Ejners farbror Helge Stolt, der var født i 1919. Clem og Rita på Nyord er i besiddelse af dette bånd, som blev demonstreret ved et lokalhistorisk arbejdsmøde i “vaskehuset” på Nyord vinteren 2007.

Blandt de indfødte norboere er Eva Marschner-Jensen, der boede i Gård nr.3 indtil nytår 2006/2007 og nu bor i Nykøbing Falster, efter Michaels og Ejners mening den person i dag, der mest autentisk taler nyordsk. Hun var en stor del af sit voksenliv ude at sejle med sin mand i handelsflåden og bevarede måske derfor sin dialekt nogenlunde intakt.

 

Støij?

I det meste af Danmark udtales ordene med “stød” (lyserødt på kortet), på midtsjælland endda med dobbeltstød, f.eks. landsbyen Skee (ské-é). På sy’havsøerne er der ikke stød, men en blø’ u’tale (blå farve på kortet), og i Det sy’fynske Øhav synges endda på sætningerne (grønt område på kortet). Gælder det også på Nyord?

Er der en Nyord-dialekt?

I den danske dialektforskning optræder der ikke nogen Nyord-dialekt. Der tales ømål. Det nærmeste, man kan komme, er at skulle afgøre, om norboerne talte mere sydsjællandsk end mønsk, og hvis det var mønsk, om det så var øst- eller vestmønsk.

Dette er, hvad der fremgår af Københavns Universitets udmærkede hjemmeside om Danmarks forskellige dialekter, se www.dialekt.dk.

Ellen og William Houman mener afgjort ikke, nyordsk er sjællandsk. Sprogtonen er lidt syngende som i Det sydfyske Øhav, mens mange ord er som på Østmøn eller tæt herpå. De mener dog, at der også er en hel del ord, som er specielle for Nyord, og at udtalen også indeholder forskelle, f.eks. har nyordsk ikke den nasale lyd som mønsk har f.eks. i “e spåing stråingsan” (en spand strandsand), og blødt d udtales ikke på nyordsk, men bliver til ij eller -ier, på østmønsk til -e.

Der er ingen vej udenom: I (vi norboere) må selv afgøre ved at se f.eks. i ordbogen her, om Nyord har (haft) in egen dialekt, eller er en variant af østmønsk. Giv os gerne flere eksempler, der kan vise, hvor nyordsk hører til blandt de danske dialekter:

Ordbog:

Nyord	Østmøn	Rigsdansk
bawer	baver	bager
bawetter	bavætter	bagefter
besøj	besy	besøg
bran	brææ	brænde
dajli	deili	dejlig
daw	daue	dav
daving	dag	dagen
diem dier	deng der	dem der
duu	døv	du
etter	etter	efter
forluwen	forloft	forlovet
gaje	gaa	gade
gjur	jö	gør
gur	guer	går
huvjet	hovje	hovedet
hyire	hyre	høre
jjøre	jøre	gøre
koum	kong’	komme
laue	lav’	lave
muar	mou	mor
mue	mue	må
møje	mye	møde
nier	nier	ned
nué	nue	nå
siel	sæle	selv
skie	skie	ske
skuje	skulle	skulle
smaue	smav’	smage
Staje	Stææ	Stege
stajt sil	stæit sil	stegt sild
stiel	stjel	stjæle
søj	sye	sød
uij	yv	ud
vied	hus	ved
vije	vee	vide
vuer	vo	vores
yre	yrr	øre
oul	oul	ål

 

Nyordske sentenser:

Efter al den snak om nyordsk som enten østmønsk eller måske sy’fy’nsk – tja, Ellen Houman er helt uenig i, at Nyords dialekt er den samme som på Østmøn, – ja så er det vist på tide med en prøve på læserens viden om nyordsk. Her følger et par sentenser, hentet fra det virkelige liv, som alt sprog jo er, og som det udspandt sig på Nyord før i tiden. Redaktionen vil meget gerne vil have oversat disse sætninger til rigsdansk, men kan ikke udlove egentlige præmier for at svare rigtigt, dog måske anbefale en Noor bitter for egen regning, hvis vinderen f.eks. besøger Noorbohandelen på Nyord:

• Nu må du vare taserne
• I må fanden danseme ikke søle i slagræsset
• De er hielt tossede, jeg er bråtet op og nier aj bienene
• Når du leder mågeæg må du vare hølkerne når du skal over floderne
• Joe tak – men kun et lille søl
• Ka´ dutte støvle en hovedkra´

(citat Ellen Houman)

En bandeordbog

Dogmekalenderen har mange bandeord (de må jo høre til på en ø, der førhen blev omtalt som ugudelig, ikke mindst af præsten i Stege), og de gælder ikke rigtig som dialekt, mere som sociolekt, dvs ord man bruger i bestemte miljøer. Her er nogle kraftige udtryk fra kalenderen:

• va kraaf´en
• graf’me
• krafme
• kraf´stajlme
• kraf´ederspark´me
• til helviede
• fannenras´me
• som ien i dæ sort’ste helviede