Trods bro i snart 50 år er Nyord en af de mest uforandrede af Achton Friis’ “De Danskes Øer”

Interview med det gode skib Rylens mandskab 88 år efter

– af Per Werge

Overskriftens udsagn var vurderingen fra Storebæltbåden “Rylens” ombordværende historiker, Kertemindes museumsleder Erland Porsmose, da “Rylen ” med en besætning af billed-og ordmagere besøgte Nyord den 19-21 august 2010. Det var “Rylens” andet besøg på Nyord af denne art, en halvt etnografisk skildrende, halvt poetisk-flirtende og portrætterende visit.

Besøget resulterer i et tv-program redigeret af journalist Jørgen Flindt Pedersen i en serie med besøg på en række andre små øer. Programmet sendtes i løbet af vinteren 2010-11 som et “Gensyn med De Danskes Øer”.

Det tætte, intime landsbymiljø med smalle stræder, tæt løvhang og små traditionelle bygninger er stadig Nyords særkende. De to billeder er fra hhv. 1922 og 2010.

Den første landgang fra “Rylen” på Nyord fandt, som mange ved, sted i begyndelsen af oktober 1922, da Fyns-maleren Johannes Larsen og forfatteren Achton Friis det efterår sejlede en rundtur til “sydhavsøerne”.

“Rylen” med besætning besøgte i sommersæsonerne i 1921-24 ialt 132 af de mindre øer i Danmark. Resultatet blev udgivelsen af værket “DE DANSKES ØER” i 1926-28.

Folk dengang var etnografisk interesserede. Der var jævnligt beretninger i magasiner og blade om eksotiske folk, som europæiske missionærer og rejsende var nået ud til. Achton Friis havde selv været med på Danmarks-ekspeditionen 1906-08 til Nordøst-Grønland, og det havde skærpet hans sans for “oprindelige folks” levevis og særpræg. Ideen med at sejle rundt for at finde og portrættere Danmarks småø-boere fik han efter sigende af digteren Jeppe Åkjær. Det skinner tydeligt igennem hans tekst om øerne, at hans kultursyn er konservativt: Han anser alt det gamle og uforandrede, landskaber såvel som huse og bybilleder samt de gamle mænd – på Nyord var det lodserne – for at være de “ægte” og originale kulturværdier.

Hertil kommer en udtalt sans for unge piger, som blev portrætteret på alle øer. Nyords piger blev i særklasse rost for deres nordiske lyshed, slanke krop og uskyldige rødmen, når de blev tiltalt. Det er nu 88 år siden.

Danskerne ikke gode til bevaring

Hvor forandret er Nyord så nu, i forhold til Achton Friis’ fremstilling fra 1922? Dette spørgsmål stillede vi historikeren på “Rylen”, Erland Porsmose, indmellem at han opsøgte og interviewede Nyords nuværende faste beboere om deres levevis idag. “Rylen” havde i sommeren 2010 igen besøgt udvalgte sydhavsøer, Ærø, Omø, Fejø, Femø, Bogø og flere andre, der portrætteres i tv-serien.

Idyllen langs Nyords strandhaver er ikke mere så iøjnefaldende som i 1922.

På trods af, at Nyord er en af de øer, der har fået bro til større øer og dermed uhindret trafik til og fra det omgivende moderne samfund, så betonede Erland Porsmose, at Nyord var den bedst bevarede og mindst forandrede af alle de øer, “Rylen”s besætning har besøgt. Omø kommer dog tæt på det samme niveau mht. natur og bymiljø, mente han.

– Generelt er danskerne ikke gode til at bevare miljøer, sådan som de er i landene syd for os, sagde Erland Porsmose.

Hvis man ser på en typisk dansk ø uden bro som f.eks. Fejø, hvortil man altså kun kan komme med færge, er der karakteristisk nok skabt et levedygtigt nutidigt miljø med en vilje hos beboerne til at prøve alle mulige nye levemuligheder: vindyrkning, alternativ healing mm. Men naturen eller overleverede kulturværdier begunstiges ikke. Fejø har en 4 km lang bygade, hvor alle folk gør, hvad de vil med deres hus og dets omgivelser. Der er ikke noget samlet miljø som på Nyord. Den eneste bevarede bygning af kulturhistorisk værdi er en smedje.

Fredning gav fred

Det kan virke paradoksalt, at det er byernes befolkning, der synes mest indstillet på at tage hensyn til helheden i det omgivende bymiljø, mens det på landet er modsat. Men tager man ikke hånd om andet end sit eget, risikerer man, at ens pæne hus står klods op af en ruin, filosoferede Erland Porsmose.

Fredning af huse kan ikke hindre forfald, men kun at bygninger ved moderniseringer ændres til ukendelighed. På Nyord har fredningen og byplanvedtægten bevirket, at roen og freden er bevaret. Befolkningen på Nyord var ganske vist i stort omfang imod fredningen i sin tid, men nu er fredningen accepteret. Naturen og byen hviler i sig selv, takket være kørselsforbudet i byen, og dette uanset at antallet af besøgende turister er større end på nogen anden af småøerne. Folk kommer langvejsfra for at se og opleve et velbevaret miljø. En tilfældig sommerdag er der således hyppigt gæster på kroen Lollesgård fra Tyskland, Italien og andre lande, hvor et bevaret kulturmiljø og en righoldig natur er i høj kurs.

Det er næppe overraskende, at gård nr.7 efter restaureringen i 1990erne har bevaret sit originale udseende. Græsplæner var dog ikke noget, man anlagde og plejede på gårdspladserne i 1922.

Norboerne idag har aktivt valgt ø-livet

Egentlig var det en ganske anden og meget dynamisk ø, Achton Friis fandt i 1922 end dagens provinsielle idyl. Nyord lå dengang på hovedfærdselsåren for skibstrafik fra øerne, Nordtyskland og Friisland til København. De unge mænd og piger var med på sidste nye mode fra hovedstaden, tøj, cigaretter og musik, til Achton Friis’ åbenlyse misbilligelse. Han måtte kvitte sin forestilling om, at det var på øer som Nyord, at man fandt en original øbefolkning.

I 2010 forventede besætningen på “Rylen” også at finde fortidens romantik, men den var dog også indstillet på at afdække, hvad der sker i dag på småøerne, og hvad der skal komme.

Denne synsvinkel tog Jørgen Flindt Pedersen sig af under tv-optagelserne. Han erfarede, at de fleste nuværende øboer aktivt har valgt at bo på øen. De har haft muligheden for at bo andre steder, men har foretrukket ø-livet. Kun nogle af de ældste norboer har aldrig rigtig tænkt over, at de reelt havde kunnet flytte til et andet sted, hvis de havde villet.

Denne artikel blev oprindelig bragt i Nyord Lokalhistoriske Tidende den 3 oktober 2010