Mange gode gåture på Nyord
af William Houman
Stierne på Nyord er opstået, fordi der var et behov for at færdes lige netop der, hvor stien opstod. De stier, vi kender, er fra efter udskiftningen af jorderne i 1830erne, så bønderne fik den korteste afstand til deres marker, uden at miste markareal. Stierne kom derfor til at ligge i de nye markskel. I dag bruges stierne som gå tur-stier eller til hundeluftning, men det er en god fornemmelse at gå på en sti, som har været nødvendig for norboerne før i tiden – og ikke bare en sti, som er designet af en planlægger i nutiden.
Vesternæs-stien
Denne sti går fra Hovedvejen langs kysten til Vesternæs, hvor der, som det ses så fint på det gamle maleri fra 1926 (herunder), er en dejlig udsigt over farvandet. Nogle pramfiskere havde tidligere både liggende langs kysten, og før i tiden var det godt og ugenert at bade fra Vesternæs. Før badeværelsernes tid var det almindeligt at tage bad ved Vesternæs. Det var en uskreven sædvane, at man holdt sig væk, når man så, at der var andre, der brugte “det store badeværelse”. Men også idag kan man jo prøve at tage en dukkert derfra som nordboerne gjorde tidligere. Stien er farbar igen.
Stien blev også brugt, når kalvene, der græssede på Vesternæsengen skulle passes. Når kornet var høstet, gik der høns nede i marken – de krævede også pasning, og det gav trafik på stien.
Stien langs brinkerne
Stien var adgangsvej til Bromlandsstenen, hvor det var almindeligt at bade. Det er en utrolig smuk tur, og stien blev brugt til “bare” at gå en tur fra havnen til hovedvejen og hjem ad Møllestangstien.
Stien langs Bromlandsstenen og videre fra parkeringspladsen til Vesternæs ligger efter et mageskifte på Skov- og Natur-styrelsens jord. På styrelsens aktuelle plancher på Hyldevang kan man se, at hele stien er farbar igen. Teksten på planchen inviterer folk til at gå en tur til dette Nyords vestligste punkt.
Hyldevejen
Vejen var oprindeligt kun en fodsti, som anvendtes som hurtigste vej fra byen til færgestedet ved Strømmen. I dag er stien udvidet til at være en markvej, men udsigten ud over engene er stadig lige flot.
Vejen var oprindeligt kun en fodsti, som anvendtes som hurtigste vej fra byen til færgestedet ved Strømmen. I dag er stien udvidet til at være en markvej, men udsigten ud over engene er stadig lige flot.
Stien til Nørrestrand
Denne sti går i markskellet fra Hoved-vejen til “Rasmus’ Vig” ved Nørrestrand. Ved kysten lå pramme, som pramfiskerne brugte, og den daglige fodtur to gange om dagen gjorde, at stien var slidt og farbar.
Karl (der boede i Ejners hus) tog nogle gange om søndagen termokaffen med ned til stranden – det er også i dag et dejligt sted, når myg og fluer ikke er for pågående.
Møllestangs-stien
Stien går i markskellet forbi Møllestangen fra byen til Hovedvejen. Det var genvejen fra byen til markerne for dem, der ejede de vestligste jorder på øen. Stien blev slidt af utallige gående og cyklende, når der blev arbejdet i marken.
Langesøstien
Denne sti begyndte fra skellet mellem gård nr.7 og nr.8 (de to restaurerede gårde fra 1700-tallet) og gik bag om Runde sø, ned gennem den udtørrede Langesø og op til Børges markhus, det istandsatte markhus til Gård nr.7.
På billedet her fra o.1960 ses stien i forgrunden og de to gårde i baggrunden. Desuden ses forfatteren som dreng.
Det var lidt vanskeligt at komme op over den lille brink i den nordlige ende af Langesø.
Før i tiden var Langesø delt op i 20 små parceller, der var udlagt til nyttehaver.
Det gav megen færdsel på stien, men den blev også brugt som genvej, når man skulle ud på kirkegården.
I dag er Langesø vokset helt til, og stien er ufremkommelig. En lille bestand af rådyr holder til her. Hvis stien tages i brug igen, bør den aht. rådyrene nok gå uden om beplantningen, men så vil det være muligt at gå en tur til Børges markhus uden at blive forstyrret af biltrafikken på Hovedvejen. Der er et smuk kik henover Rundesø, som ses herunder på billedet.
“Det ukendte Nyord”
Nede i Langesø – omgivet af mandshøje brændenælder og vildt krat – kan man slet ikke mærke, at man er på en ø – det er et af de få steder udenfor byen, hvorfra man ikke kan se vand; for mange er dette område ukendt – så lille en ø, og dog eksisterer altså “det ukendte Nyord”.