Gårde og huse på Nyord

Oversigt over Nyords bygningshistorie

Tekst: William Houmann, Fotos: Per Werge

Som opfølgning på et lokalhistorisk “arbejdsmøde” lørdag den 28. januar 2006 i forsamlingshuset er foreningen interesseret i at få beskrevet øens bygningshistorie. Den måske ambitiøse plan er at få beskrevet alle ejendomme med deres typiske træk, beboere og forandring gennem tiden. Medlemmer og andre, der vil hjælpe os med materiale eller oplysninger og beskrivelser, opfordres til at tage det med til foreningens møder eller kontakte et af bestyrelsesmedlemmerne: William Houman (fmd), Ellen Houman, Niels Andersen, Wolfgang Sürth og Per Werge.

Hvilken bygningshistorie er der på Nyord?

Nedenfor er opstillet en systematik over husene efter type og historisk byggeperiode.

Gårde, før 1763

Matrikel 40a. Aksgård

Matrikel 35a. Lollesgård, der er øens kro, bag tomten fra en af de to gårde, der brændte i 1972

Bygningstype:	De ældste gårde, der har overlevet de to store brande i 1763 og 1846. Ved en brand i 1972 brændte endnu to gårde mod nordøst.
Byggeperiode:	Før 1763.
Husets form:	Lange, smalle bygninger. Træskogang med udgang til husets for- og bagside. Lo og lade som regel i forlængelse af beboelsen.
Byggegrund:	Ingen planering. Niveauforskelle inden døre.
Fundament:	Åben syldsten med større sten under stolper.
Vægge:	Spinkelt bindingsværk uden skråbånd. Gennemstukne bjælkehoveder. Nogle steder mangler fodremmen. Tavlene er klinede eller muret op i soltørrede lersten – repareret med tegl. Kalket på tavl og tømmer.
Gavle:	Træbeklædning på hele gavltrekanten.
Skorstene:	Kraftige, hvidkalkede skorstene.
Vinduer:	Vinduer af flere årgange mod nord. Alle vinduer i plan med facaden.
Placering I byen:	Øst/vest uafhængigt af vejforløb.
Eksempler:	Matr. Nr. 40 a Aksgård, 65 a Gammelgård, 35 a Lollesgård.

Gårde, efter 1763

Matrikel 43a. Willy og Kirsten Pingels gård fra sydvest

Matrikel 33. Fredet og totalrenoveret gård

 

Bygningstype:	Gårdene er genopført efter branden 1763.
Byggeperiode:	Årene lige efter 1763.
Husets form:	Lange, smalle bygninger. Lo og lade nogle gange i forlængelse af beboelsen.
Byggegrund:	Som regel planeret. Ingen niveauforskelle inden døre.
Fundament:	Åben syldsten.
Vægge:	Spinkelt bindingsværk uden skråbånd. Gennemstukne bjælkehoveder. Fodrem eller “falsk fodrem”. Tavlene kan være klinede eller muret op i soltørrede lersten, men ofte erstattet med tegl.
Gavle:	Træbeklædning på hele gavltrekanten.
Skorstene:	Både store og små, hvide skorstene.
Vinduer:	Vinduer af flere årgange mod nord. Vinduer i plan med facaden.
Placering i byen:	Øst/vest uafhængigt af vejforløb.
Eksempler:	Matr.nr. 33 Fredet og i 1990’erne udvendigt offentligt istandsat gård, o.2001 solgt til og indvendigt istandsat af Sten Scheibye, 47 Ragnhilds gård, 50a Clausens gård, 43a (ældste del) Pingels gård

Gårde, kort efter 1846

Matrikel 55. Bente og John Stolts gård

Bygningstype:	Gårdene er genopført efter branden 1846.
Byggeperiode:	Årene lige efter 1846.
Husets form:	Lange, brede bygninger.
Byggegrund:	Planeret.
Fundament:	Udmurede grundsten. Stuehuset bygget med bræddegulve, der er hævet over jordniveau.
Vægge:	Bindingsværk uden skråbånd. Som regel gennemstukne bjælkehoveder, men nogle få steder er der kammede bjælker. Kraftig fodrem. Tavl og tømmer er kalket. Tavlene er som regel muret op med mursten.
Gavle:	Som regel gavltrekant i fuld bræddebeklædning, men enkelte eksempler på “mønsk gavl” hvor kun den øverste halvdel af gavltrekanten er beklædt med brædder.
Skorstene:	Små, hvidkalkede skorstene.
Vinduer:	Kun få årgange på nordsiden af beboelsen. Vinduer i plan med facaden.
Placering i byen:	Mere orienteret mod gaderne end de ældre gårde.
Eksempler:	Matr. Nr. 63 Eva Marschners gård, 55 John og Bente Stolts gård, yngste del af 43a efter brand 1845.

De Hvide Huse, o.1850

Matrikel 57b. Oprindeligt aftægtshus sammenbygget med gården ved siden af.

Matrikel 45. Ellen Houmann.

Matr.27. Knud snedkers hus.

 

Bygningstype:	De hvidkalkede huse.
Byggeperiode:	Midten af 1800-tallet.
Husets form:	Længehuse, men korte og brede efter Nyord-målestok.
Byggegrund:	Planeret.
Fundament:	Udmurede grundsten.
Vægge:	Bindingsværk uden skråbånd. Som regel gennemstukne bjælkehoveder. Kraftig fodrem. Tavl og tømmer er kalket. Tavlene er som regel muret op med mursten, men soltørrede lersten findes enkelte steder. Tavl og tømmer er kalket.
Gavle:	Træbeklædning på hele gavltrekanten.
Skorstene:	En lille, hvid skorsten centralt placeret i huset.
Vinduer:	Sprossevinduer med smalle sprosser i plan med facaden.
Placering i byen:	Øst/vest uden hensyn til orientering mod gaden.
Eksempler:	Matr.nr. 8c, 45, 27, 23, 57b, 36, 39b, 26.

De Små Rødstenshuse, 1875-1910

Matrikel 22b, 22c og 22d. Ses i Søndergade vest for kirken.

Bygningstype:	Små, murede rødstenshuse.
Byggeperiode:	Ca. 1875–1910.
Husets form:	Brede huse (2 små rum i bredden).
Byggegrund:	Planeret.
Fundament:	Udmurede, tilhugne kampesten.
Vægge:	Muret, rød tegl med pyntebånd over vinduer og på gavl.
Gavle:	Hele gavlen muret i røde sten.
Skorstene:	En lille, rød skorsten centralt placeret i huset.
Vinduer:	Sprossevinduer med smalle sprosser i plan med facaden.
Placering i byen:	Nogle steder øst/vest andre steder følges gaden.
Andet:	Nogle rødstenshuse er bindingsværkshuse med rød skalmur mod gaden.
Eksempler:	Matr. Nr. 22b, 22d, 5b, 52a, 56b, 56c, 8d, 65b, 39d, 57d, 57c, 12f.

Hvide Embedsboliger, 1750-1850

Matrikel 66. Præstegården fra kirkebyggeriets tid o.1846.

Matrikel 68. Lodsoldermandens Hus fra 1748.

Bygningstype:	De hvidkalkede embedsboliger.
Byggeperiode:	1750–1850.
Husets form:	Meget brede længehuse. (2 store rum i bredden).
Byggegrund:	Omhyggeligt planeret.
Fundament:	Udmurede, store kampesten.
Vægge:	Muret, rød tegl med pyntebånd over vinduer og på gavl.
Gavle:	Bindingsværk med skråbånd. Tavlene muret med tegl. Bjælkehoveder skjult af sternbræt “vobbord”.
Skorstene:	To symmetrisk placerede, hvidkalkede skorstene.
Vinduer:	Store vinduer med smalle sprosser i plan med facaden.
Placering i byen:	Øst/vest og tæt opad gaden.
Andet:	Huset skulle syne af noget!
Eksempler:	Matr.nr. 66, 68.

Embedsboliger, 1880’erne

Matrikel 4f. Med Christian IX’s segl.

Matrikel 4f og 4c (tv). De to statslige lodshuse fra 1880’ernes reform af lodsvæsenet, set fra øst.

Bygningstype:	De store, murede embedsboliger.
Byggeperiode:	1880’erne.
Husets form:	Meget brede dobbelthuse.
Byggegrund:	Omhyggeligt planeret.
Fundament:	Udmurede, tilhugne, store kampesten.
Vægge:	Muret, rød tegl (dobbeltmur?).
Gavle:	Hele gavlen muret i røde sten.
Skorstene:	Små, røde skorstene placeret logisk i forhold til de to lejligheder.
Vinduer:	Store sprossevinduer.
Placering i byen:	Speciel placering nær Møllestangen.
Eksempler:	Matr.nr. 4c, 4f lodshusene.

Rødstensgårde, 1900-1910

Matrikel 29. “Lodsgården”.

Bygningstype:	De store, murede embedsboliger.
Byggeperiode:	1900–1910.
Husets form:	Lang beboelse.
Byggegrund:	Omhyggeligt planeret.
Fundament:	Udmurede, tilhugne, store kampesten.
Vægge:	Udmurede Vægge.
Gavle:	Rødt murværk med pyntebånd.
Skorstene:	Små, røde skorstene.
Vinduer:	Store sprossevinduer.
Placering i byen:	Øst/vest (den ene gård flyttet ud på marken).
Eksempler:	Matr.nr. 29, 8a.

Nye huse, efter 1920

Matrikel 2b. Parcelhus fra o.1970.

Matrikel 2c. Moderne bindingsværkshus fra 1990erne.

Bygningstype:	De nye huse.
Byggeperiode:	1920–2005.
Husets form:	Mere frie former, men som regel brede længehuse.
Byggegrund:	Fuld planering.
Fundament:	Støbt.
Vægge:	Murværk eller bindingsværk.
Gavle:	Murværk.
Skorstene:	Placeret vilkårligt på huset.
Vinduer:	Dobbelt- eller thermoruder.
Placering i byen:	Øst/vest.
Eksempler:	Matr.nr. 69,4a,2b,77b,2d,e.