• Vores lokale sponsorer


Nyord by lukker 4 dage pga asfaltering.

Torsdag morgen den 2. maj kl. 06.00 og 4 hverdage frem lukkes Nyord by for al ind- og udgående trafik med biler og lastbiler. Det sker fordi Vordingborg Kommune sætter gang i asfaltering af de offentlige veje i Nyord by.

Det betyder, at det ikke er muligt at komme ind og ud af byen, da asfaltmaskinerne vil fylde hele vejbredden. Det anbefales derfor at parkere på parkeringspladsen ved Restaurant Lollesgaard og gå ind i byen fra onsdag aften. Det vil være muligt at komme ind og ud af byen via Hyldevej, men kun i det omfang asfalteringen finder sted andet sted i byen.

Så vil du være helt sikker på at kunne køre fra Nyord, så parker ved parkeringspladsen ved Kroen / Hyldevej fra onsdag aften. Parkeringspladsen ved Nyordvej vil i hele perioden, inklusiv weekenden, blive brugt til de mange asfaltmaskiner som standplads.

Det forventes at arbejdet er færdigt i løbet af tirsdagen den 7. maj 2019.

For at sikre at alle er bekendt med denne information er det vigtigt man lige tjekker om naboen også kender til denne vigtige information.

Venlig hilsen
Kenneth Lau Rentius

Print Friendly, PDF & Email

Comments are closed.