• Vores lokale sponsorer

Rørets historie

Postbåden Røret fra Nyord er nok ét af de små historiske fartøjer i Danmark, som er mest kendt både i og udenfor sejlerkredse og lokalområdet på Nyord, Møn og Sydsjælland.

Postbåden Røret er ét af de erhvervsfartøjer i Danmark, der med sine 66 år i aktiv tjeneste har sejlet længst på samme rute, og som én af Danmarks ældste motoriserede kuttere har den en unik kulturhistorisk værdi – i særdeles for Lolland-Falster-Møn og Nyord, hvor den er bærer af områdets skibsbyggertraditioner og en levende repræsentant for den lokale kystkultur knyttet til de sejlende småruter mellem øerne.

Røret blev bygget på H.P.Hansens skibsværft i Nykøbing F. i 1902 efter en skibstegning fra læremesteren E.C. Benzon og sejlede siden som postbåd i fast rutefart mellem Nyord og købstaden Stege, indtil broen over Ulvshaleløbet mellem Møn og Nyord blev klar i 1967, indviet 1968.

I næsten alle de efterfølgende 40 år var Røret i privateje hos den samme københavnske lægefamilie, som ombyggede den til et tomastet lystfartøj og i mange år sejlede land og rige tyndt og besøgte næsten samtlige danske småøer. Derfor blev det specielle fartøj også kendt bredt uden for lokale kredse.

I efteråret 2008 lykkedes det så for en gruppe af lokale ildsjæle fra Nyord og Møn at hente Røret tilbage til Nyord fra Christianshavns Kanal i København, hvor den havde haft plads i over 30 år. Røret var pga et pumpesvigt sunket på sin plads i Kanalen, og der forelå et større arbejde med bjærgning, bugsering og en efterfølgende planlægning af en omfattende renovering. Røret var i en meget dårlig stand.

I nært samarbejde med lederen af Skibsbevaringsfonden Jes Kroman gik den nystiftede Støtteforeningen Rørets Venner derefter ind i arbejdet med den omfattende renovering og den historiske dokumentation.

Den 25 august 2011, –  3 år efter at Røret var sunket i Christianshavns kanal, vendte den tilbage fra Rødbyhavns Bådeværft, hvor den var restaureret, først til Nyord, for så den 2. September 2011 at blive mødt med en festlig modtagelse på Sildemarkedet i Stege havn.

Røret lagde til tæt på sin gamle plads ved kajen i Stege havn, blot med sildemarkeds festtelt som baggrund i stedet for havneslottet. Mange har kendt Røret og kunne stadig huske, hvordan den lagde til i Stege, og mange historier blev fortalt den dag.

Nu er postbåden Røret vendt tilbage til Nyord – en levende repræsentant af øernes og Sydsjællands maritime kulturarv, som er præget af arbejdsfartøjer i forskellige afskygninger: færger, fiskekuttere og en postbåd.

Tekniske FAKTA om postbåden Røret

Uddrag af Skibsbevaringsfondens rapport v/ Jes Kroman

SKROG
 Skroget der er bygget i eg på eg i kravel, er langt og smalt med ret stævn og rund udhængende hæk. Skroget er et typisk lystådeskrog, som mester Benzon tegnede dem i slutningen af 1800-årene. Bag alle plankenådder ligger en liste, som er fældet ind i spanterne. En typisk Benzon-detalje. Båden er to gange blevet kraftigt ombygget. Det er uvist, hvornår det er sket første gang, men det er formentlig i den første fjerdedel af århundredet. Næste gang var i 1970-erne, hvor den blev ombygget til lystfartøj, og hele dæksplanet blev i den forbindelse ryddet.

AGTERRUF
 Det oprindelige agterruf fra 1902 er et aldeles atypisk ruf, der ikke er særlig dansk, idet det mest af alt ligner en ”løfting” på en norsk nordlandsbåd. Ruffets sider er let krummede og hælder ind i skibet. Ruftaget er meget rundt. På forkanten er en dør og mindst et men sikkert to firkantede vinduer. Det virker som om der ikke er lukket på bagkanten af ruffet, men det er usikkert. Den første ombygning medførte, at der blev bygget et nyt agterruf og maskinruf. Disse er udmærkede dokumenterede, således at de kunne retableres.

FORRUF 
I bådens forende ses et lille lavt rhombeformet ruf. Der er måske en nedgangskappe, men denne kan ikke ses på billeder. Der er formentlig ikke ændret på forruffet, da båden første gang blev ombygget.

LASTRUM
 Båden er åben mellem de to ruf. Dette rum brugtes til lastrum.

RIG
 Der kun er bevaret to billeder af båden som den oprindeligt så ud, og det er svært, på grundlag af disse, at sige noget detaljeret om den oprindelige rigning. På det bedste billede ses, at båden har én mast med to vant i hver side og et forstag. Sejlet sidder på en gaffel med patentrakke og uden underlig. Det er lidset til masten med lidseline. Denne rig gik igen på den senere version af båden. Det er uvist om det er den oprindelige rigning der har overlevet, eller om det er en ny, der er kommet til.

MOTOR
 Båden blev fra starten udstyret med en lille 8 hestes benzinmotor. Denne motor er senere udskiftet flere gange, bl.a. til en petroleumsmotor og omkring 1915 til en svensk Bolinder semi-diesel, der skulle startes ved at forvarme topstykket med en blæselampe. O.1950 fik den en 20 HK Bukh diesel traktormotor, som stadig lå i den, da den sank i Christianshavns kanal. Motoren kunne efter den tur ikke renoveres, og det restaurerede postskib har fået en ny 4,4 liters Perkins Marine Diesel på 86 HK.

HISTORISKE OPLYSNINGER om Postbåden Røret Uddrag af Læge Arne Andersens (”Rørdoktoren”) notat om rørets historie (bygget på uddrag bl.a. fra samtidige lokalavisers artikler)

Mandag d. 5-5-1902 (nr.1o2):
Posten til Nyord.- Den nuværende postfører D. Johansen har bestilt en ny egetræs-benzin-motorbåd hos skibs-og bådebygger Hansen, Nykøbing Falster Båden bliver 36 fod lang, 8! fod bred, samt 4 fod dybtgående, fuldt lastet. Forude i båden anbringes en kahyt, således at der bliver 13 fod lastrum mellem den og den 8 hestes benzinmotor, som får plads i agterenden. Båden skal leveres fuldt færdig d. l sept. af mekanikus P. Hansen her i byen. Prisen er 5500 kr.

Fredag d. 11-7-19o2 (nr. 158):
Den nye motorbåd til Nyord-ruten, vil efter hvad der meddeles os, komme til at hedde ‘NJORD’, der udtales ‘NORD’. Det skal være præsten og højskoleforstanderen J. Boisen, der på sine historiske vandringer har fundet stavemåden. Der er i denne artikel flere oplysninger bl.a et sagn om Nyord .

Lørdag d.19 juli 1902 (nr.165):
Motorbåden til Nyord: Vi løb i går på Mester Hansen fra Nykøbing, som fortalte at den ny motorbåd til Nyord er opklædt.

Søndag d. 14-8-02 (nr.196):
Motorbåden ‘NJORD’ Mekanikus Hansen her fra byen er rejst til Nykøbing for at montere den ny motorbåd til Nyord.

Fredag d.19-9-1902 (nr. 218) (Bemærk 19 dage over afleveringsfristen):
Det nye ‘Rør’, der bærer navnet ‘NJORD’ ankom til Nyord i går torsdag d.18-9-02 ved 4!-tiden, efter en heldig rejse fra Nykøbing på godt 7 timer. Báden havde ikke taget spor af vand over sig.

Tirsdag d. 14-10-1902 (nr.239):
Det nye ‘RAVRØR’ havde ikke mindre end 60 passagerer med herop (til Stege) den første markedsdag.
 Også senere sejlede Røret med mange passagerer, f.eks. med over 30 Venstrefolk på udflugt i 1950erne.

Lørdag d. 4-7-1903 (nr.152):
Motorbåden fra Nyord er blevet forsynet med et styrehus, som er anbragt foran maskinen.

Torsdag d, 4-8-1905 (nr.178):
Det nye ‘RØR’ fra Nyord mødte i gár på sin ordinære tur hertil med sejlrigning, en meget hensigtsmæssig foranstaltning.
I 1909 overtog den 27 årige tidligere fisker Theodor Nielsen, som ny post, postbåden ‘NJORD’, der aldrig af befolkningen blev kaldt andet end ‘RØRET’ og dette misforhold ophævede han ved at omdøbe Postbåden til det navn befolkningen havde givet den – ‘RØRET’- og det har den heddet siden, og vi1 blive ved med så længe jeg og min familie er ejere af den.
Theodor Nielsen gav ‘RØRET’ en ny petroleumsmotor og må da have flyttet motoren frem foran styrehuset, som kun nåede til midt på brystet. Røret uden styrehus o.1930, men med agterruf til “de fine damer”. Og samtidig byggede han et meget fornemt agterruf, til de fine damer. Således kom ‘RØRET’ til at se ud som på billedet – det første jeg har fra 1930.

Gennem tiden har ‘RØRET’ sejlet alt muligt gods, selv biler og traktorer. Døde, der skulle begraves i Stege, blev i kisten sejlet derop, og adskillige gange er der blevet født børn om bord. I en streng vinter blev den fanget af isen på vej hjem til Nyord og drev rundt i mange dage.

Under krigen blev postbåden overtaget, vistnok med magt, af nogle danske soldater efter tyskernes overtagelse af den danske hær, og de flygtede til Sverige med den. Posten måtte så hente den i Sverige nogle dage senere.

Postfører Theodor Nielsen ved Røret før krigen
Kort efter Krigen (i 1946) overdrog Theodor Nielsen ‘RØRET’ til en ny post ved navn Magnus Jansen, han havde tidligere i sit liv sejlet som matros på de store have, men slog sig nu til ro på Nyord. Magnus Jansen byggede en lille overbygning oven på det bestående styrehus således at man kunne være i tørvejr og i læ for blæsten. Magnus Jansen med fuldt læs på vej hjem fra Stege, afgang præcis kl.14 og ankomst til Nyord lidt før kl.15.00.
I 1968 blev broen over Ulvshalestrømmen indviet og dermed var ‘RØRET’ færdig med sin tørn som postbåd. Jansen ville dog nødig skille sig af med Røret, og hans søn Jørgen, der var blevet fisker på Nyord, forsøgte at anvende den til fiskeri. Det var den imidlertid ikke velegnet til, da de forskellige postbude, der havde ejet den, havde ombygget båden så den var funktionel, velegnet til post- og lastbåd.

I næsten samtlige af de efterfølgende 40 år var Røret i privateje hos en københavnsk læge, Arne Andersen, og hans familie, derfor kaldt ”Rørdoktoren”, som ombyggede den til et lystfartøj og i mange år sejlede land og rige tyndt og besøgte næsten samtlige danske småøer. Derfor blev det specielle fartøj også kendt bredt uden for lokale kredse.

I efteråret 2008 sank Røret på sin plads i Christianshavns Kanal, og enken efter Rørdoktoren Ann-Lis Andersen appellerede til en flok ildsjæle på Nyord om at overtage (og redde) båden. Det gjorde de med stor beredvillighed og begejstring.

Rørets Redning. Efter præcis 3 år med fondsansøgninger, historisk dokumentation, opmåling, rentegning og en kæmpe skibstømrerindsats på Rødbys Skibsværft, fremstår Nyords postbåd Røret i dag igen som den postbåd, der har været i tjeneste i 66 år på fast rute fart mellem Nyord og Stege og er parat til nye opgaver. Postbåden Røret er et vigtigt element i den maritime kystkulturhistorie ikke kun for Møn-Sydsjælland, men for hele Danmark.

Støtteforeningen Rørets Venner ville ikke kunne have løst restaureringsopgaven uden den store faglige og økonomiske opbakning fra Skibsbevaringsfonden, Fiskeri Aktionsgruppen, Rødbyhavns Bådeværft, Vordingborg Kommune og Vordingborg Udviklingsselskab samt mange gavmilde og ivrige private ildsjæle. Foreningen vil fremover igennem sejladser, medlemsaktiviteter og deltagelse i events sørge for at Røret bliver en aktiv del af livet ved Vordingborg kommunes udstrakte kystlinie “Vordingborg ved Vandet”.

Comments are closed.