• Vores lokale sponsorer


Brojubilæumsprogrammet er på plads.

Tilmeldingerne til lørdagens (25. august 2018) brojubilæumsfest er strømmet ind og er nu afsluttet med et meget flot resultat, nemlig 115 deltagere. De mange aktiviteter kræver dog fortsat en stor indsats og alle frivillige kræfter er velkomne. Der skal opsættes telte på havnen onsdag eller torsdag afhængigt af vejret og er der nogen der har tid i overskud, så kontakt Havnens formand Tom Hansen eller Stig Andersen. Dagen efter vil der ligeledes være brug for oprydning og nedtagning af telte mm.

Det meste er på plads, maden er bestilt og består af pattegris med tilbehør. Tomas Houman er dagens grillmester, der sammen med Stig Andersen står for udskæring og servering ved grillen.

Øl, vand og vin bliver sat på køl i et særligt indrettet bartelt og her er det Kenneth Lau Rentius der står for udskænkningen fra sidst på eftermiddagen. Medbring gerne småpenge (10’ere og 20’ere) så det er nemt at afregne i baren. Der vil være mulighed for at købe klippekort til kr. 100,- pr stk der dækker 10 øl eller vand.

Det samlede program ser således ud:

Kl. 11.00: Kapsejladsen starter

Kl. 13.00: Borgmester Michael Smed holder tale ved broen – William Houman byder velkommen

Kl. 14.00: Bro udstillingen i Noorbohandelen åbner

Kl. 14.30: Andreas Munksgaard viser sin udstilling om stigende vandstand

Kl. 15.00: Børge Stolt og Ejner Stolt viser film fra tiden omkring broens indvielse

Kl. 17.00: Kapsejladsen, præmieoverrækkelse

Kl. 18.00: Middag på havnen for tilmeldte gæster med levende musik

Så er der kun tilbage at bede til vejrguderne om fornuftigt vejr – lige nu ser prognoserne nogenlunde ud, men det er nok fornuftigt at tage en ekstra trøje med, da temperaturen ser ud til at falde hen mod weekenden.

Vi glæder os til denne festlige dag.
Marianne Stolt Petersen og Kenneth Lau Rentius

Print Friendly, PDF & Email

Comments are closed.